Søren Madsen på sin mtb

Årets tre mål

  1. Over 1 times effektiv træning om dagen i snit
  2. Under 9 timer i Klagenfurt
  3. Tyr rekord

16.juni
Jeg har haft en lidt sløv uge rent træningsmæssigt, men nåede lige at løbe en god runde om søen både i går og i dag.
I går løb jeg 25:43 og i dag fik jeg presset tiden ned på 23:54, men det krævede også årets højeste noterede puls (172).

TidFart (snit)Puls (snit)
9:2740,74149
9:2740,74150
9:4039,83151
9:4239,69150
9:3740,04152
9:5638,76148
9:5039,15148
9:5838,63147

1:17:3739,70149

8 runder på X-ruten d. 5. Juni 2007, kørt med træningshjul og træningsshjelm og Ovalt tandhjul. Vejret: Svag medving op af Skovlinjen (5 m/s), 20°C

5.juni
Efter at være blevet disset lidt af Dukongen både i min egen gæstebog synes jeg det var på tide at sætte nye standarder. Derfor begav jeg mig ud for at køre 10 runder på x-ruten (den er 6417m og ikke 6321m som kortet antyder). Desværre begyndte jeg at få et siddesår på 6. omgang, så målet blev ikke nået. (næste gang tager jeg cykelbukser på i stedet for rotricot)
Gennemsnitsfarten blev 39,68km/t hvilket er næsten 3km/t langsomere end på et lignende træningpas sidste år, der kørte jeg dog både med pladehjul og enkelstartshjelm (og cykelbukser). Med dagens tider ser jeg det ikke for umuligt at sætte ny PB på x-ruten inden jeg drager afsted på årets første ironman.

27.maj
Endnu en veloverstået træningsuge, der er ingen specielle højdepunkter i denne uge, måske lige bortset fra at jeg i dag fik taget 10 bakkespurter på på kælkebakken i målområdet ved Bagsværd så.
Tak for den interesse der er ved at blive vist i gæstebogen.
Til Jonas kan jeg sige at jeg allerede har en ny version klar som burde virke til N73, jeg har dog ikke haft mulighed for at teste det. Jeg ligger en ny version på www.kilometertid.dk en af de nærmeste dage.
Til Per kan jeg fortælle at, Bagsværd Sø rundt ruten, som jeg løber, kan du finde på iForms Løberute Planlægger, bare søg på ruter oprettet af Søren Madsen. Ruten står til 6.29km, men jeg regner dog med 6.35km. Retningen rundt om søen er med uret.

20.maj
Så lykkedes det endelig, 4 gange Bagsværd Sø rundt. Tiden blev 1:53:06 (27:36 - 28:26 - 28:31 - 28:33) I alt når jeg i denne uge at snige mig op på 9 runder rundt om søen, hvilket ligesom den firdobbelte omgang også er rekord.

18.maj
Der er gang i endnu en dejlig træningsuge, og i denne uge ser det ud til at jeg langt om når at komme 7 gange rundt om søen på en uge. I hvert fald var jeg rundt for femte gang i dag.
I tirsdags var der endnu engang Chrono Cup TT. Jeg vil ikke referer tiderne denne gang, blot konstatere at det blev til en 3. plads mod en fjede plads sidst. Resultater

8.maj
Benene bliver hurtigere og hurtigere for hver dag. Lasse pacede mig således til 26:24 og 25:19 på to omgange om Bagsværd sø i dag.

30.april - 6.maj ManTirOnsTorFreLørSønTotal Snit
Løb 24 0 23 30 0 22 49 148 21
Cykling 44 15 42 40 0 53 55 249 35
Svømning0 0 0 0 0 0 0 0 0
Total 68 15 65 70 0 75 104397 56

6.maj
Så har jeg fået talt effektive minutter sammen for den forgangne uge. Det giver et snit på lige under 57min effektiv træning pr. dag. Under træning, kan man se også se den forrige uge.
I dag kørte jeg Blovstød Duathlon, jeg endte på en tiende plad, blot 5:30 efter vinderen. Jeg er ganske udemærke tilfreds med resultatet, da jeg ikke har trappet ned til stævnet. Især det at jeg løb 29:06 på de første 7,5km har givet mig troen på at der er ved at komme lidt mere fart på løbet igen.

3.maj
Dukongen har i gæstebogen spurgt om hvordan man bære sig ad med at træne 1 time effektivt om dagen uden at bryde sammen.
For det første er det naturligvis et definitionsspørgsmål, for hvad er effektiv træning? Jeg havde tidligere sat en grænsen ved 140 i puls (80% af max), men det har jeg faktisk nedjusteret efter jeg i søndags løb 15km med 135 i snit, for det var bestemt kategorien effektiv træning.
Hvordan man gør det uden at bryde sammen (her regner jeg med at vi taler om ikke at få skader) er i vores sport ganske enkel.
Efter min filosofi gælder det om at få løbet så meget som muligt, men for mig er det ikke mulig at løbe hver dag, for så får jeg netop problemer med fødderne. Heldigvis er der tre decipliner at dele træningen ud på (fire hvis jeg tæller roning med) (dukongen har selvsagt kun to). For mig betyder det at jeg bare kan sætte mig på cyklen når jeg er træt af at løbe. For bedre at holde styr på træningen vil jeg overveje at oprette en log over det træning jeg får udført, så man bedre kan følge med.

Gamle indlæg kan findes her:
blog